Kattepension

Kattepension

Kattepension i Hirtshals

Efter overtagelsen af Hirtshals Hundepension i 2021, er det nu også muligt at få passet sin kat hos os.

Vores kattepension består af 8 opvarmede værelser. Vi er selv katteejere og forstår vigtigheden af at skabe et trygt miljø for din kat, og vi stræber efter at sikre, at alle katte nyder deres ophold hos os. Værelserne er indrettet med kradsetræ, seng, legetøj og naturligvis mad og vand. Man kan også medbringe kattens egne ting.

Vi tilbyder også dagpasning, som er ideel til tilvænning, hvis du er i tvivl om hvordan din kat vil reagere ved at blive passet.

Vores kattepension har haft mange loyale kunder fra hele landet, primært fra nærområdet i Nordjylland, Skagen, Hjørring, Bindslev, Løkken, Blokhus, Vendsyssel, Frederikshavn, Aalborg og omegn.

Vi lægger stor vægt på at tilbyde den bedst mulige oplevelse og er altid klar på en snak, hvis i skulle have spørgsmål angående vores kattepension.

Pensionens betingelser

  • Alle katte skal som minimum være basis-vaccineret (mod kattesyge og katteinfluenza) SENEST 14 dage før opholdet, og vaccinationen må ikke være mere end 1 år gammel. Kontakt os eller spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

  • Husk at tage kattens sundhedsbog med, så vi kan registrere chip nr/øremærkning, vacciner m.m. Hvis sundhedsbogen er væk, skal i bede om en udskrift fra jeres dyrlæge med ovenstående oplysninger. Hvis ikke man kan fremvise dokumentation på vacciner, vil katten blive afvist.

  • Tider for ind- og udlevering skal overholdes og i bedes kontakte os ved eventuel forsinkelse. Hvis man kommer udenfor åbningstid, bliver der pålagt et gebyr på 200 kr.

  • Det er ejers ansvar at have katten forsikret. Vi anbefaler, at katten har en katteforsikring, da der kan forekomme situationer/sygdomme, som kan udløse en stor dyrlægeregning.

  • Katten skal være sund og rask. Katte der viser tegn på sygdom ved indlevering bliver afvist.

  • Katten skal være loppefri og loppebehandlet med Program Vet el.lign ved modtagelse. Hvis vi konstaterer lopper på katten, giver vi loppekur på ejers regning og der pålægges et beløb på 1000 kr. Er opholdet af længere varighed, gives loppekur til katten så snart virkningen af den gamle loppekur, er stoppet. Dette sker på ejers regning. 

  • Katten skal være ormefri ved modtagelse. Hvis vi konstaterer at katten har orm, gives ormekur på ejers regning. Det anbefales at give din kat en ormekur senest 2 uger før opholdet, så din kat ikke risikerer at få diarré pga. denne. Konstaterer vi orm hos katten, pålægges et beløb på 1000 kr.

  • Hvis katten skal medicineres under opholdet, skal medicinen opbevares i original emballage. Hvis katten skal have en form for kompliceret medicinering, bedes i kontakte os for at høre om dette kan lade sig gøre.

  • Hvis der skal være flere katte i samme boks (maks. 2), skal dette oplyses ved booking. Det er et krav at kattene kan spise sammen i boksen.

  • Hvis katten ødelægger noget under opholdet, sendes regningen til ejer.

  • Katten skal indleveres i butikken, hvorefter vi selv tager katten med ind i pensionen for at undgå uro blandt de andre katte. Hvis man ønsker at se pensionen inden et ophold, skal tidspunktet aftales sådan at besøget ikke er til gene for de andre katte i pensionen.

  • Omkring skoleferier og højtider betales der for minimum 4 dage, uanset om opholdet er kortere.

  • I ugerne 27-28-29-30 betales der for minimum 6 dage, uanset om opholdet er kortere.

  • Nytårsaften og juleaften betales der for minimum 4 dage, uanset om opholdet er kortere. Bemærk at dagsprisen d. 24/12 og 31/12 er 440 kr.

  • Betaling sker ved indlevering og altid for hele det bestilte ophold.

  • Aflysning mindre end 1 uge inden ankomst betales der 50% af beløbet.

  • Ved udeblivelse betales det fulde beløb.

Book en tid i dag