Hundemassage

Hundemassage

Vi tilbyder også hundemassage hos Seca’s Hundecenter. Massage er gavnligt for hunde såvel som mennesker og massage delen kommer til at spille en vigtig rolle ifht vores arbejde med hundetræning og adfærdsterapi. Vi vil altid gerne sikre, at hunden ikke har ondt når vi arbejder med den, og vi vil gerne udelukke at hundens eventuelle adfærdsmæssige udfordringer ikke skyldes noget anatomisk.

René er under uddannelse som hunde osteopat, og massage er et led i denne uddannelse. Vi har et samarbejde med Carina Christensen, som er uddannet osteopat og hun gæster Seca’s Hundecenter ca. hver 3. uge. Læs mere om hundeosteopati her. Man kan følge med på vores facebook side, hvor vi opdaterer angående hendes besøg hos os.

Massage er ikke alene velvære. Det er effektivt mod forebyggelse af muskelømhed og skader, det kan være med til at øge holdbarheden af anden terapiform og er gavnligt ifht udstrækning/afspænding mv.

Massage og osteopati kan benyttes af alle hunde uanset alder, race, baggrund og størrelse. Hundene behøver ikke at have synlige problematikker, for at kunne få gavn af behandlingen. Vi vil til hver en tid anbefale at forebygge, frem for at behandle. Derudover viser hunde sjældent at de har ondt, så det kan være svært at spotte eventuelle udfordringer med det blotte øje. Småting kan udvikle sig til større problematikker over tid.

René har over 15 års erfaring med et bredt spænd af forskellige typer hunde, hvilket er en kæmpe fordel. Det er vigtigt at opnå tillid til hunden, så oplevelsen bliver så behagelig som overhovedet muligt.

Hvis i har yderligere spørgsmål til massage eller osteopati, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

HOLDTILMELDING