Rengøring og hygiejne er generelt en vigtig ting, og det går vi meget højt op i især når det kommer til vores hundepension. Vi har ansvar for mange hunde, så vi gør naturligvis alt der står i vores magt for at holde pænt og rent. Vi desinficerer alle bokse hver gang en hund tager hjem, og derudover rengør vi alle bokse samt løbegårde dagligt. Vi bruger ufarlige – men effektive – rengøringsmidler, og gør generelt alt hvad vi kan for at undgå smitte i tilfælde af sygdom. Alle hunde har selvfølgelig hver deres mad- og vandskåle, som ligeledes bliver rengjort grundigt. Derudover samler vi altid op efter hundene, for at undgå eventuel smittespredning. Tæpper, kurve, foderspande mv bliver også rengjort ofte. Hvis det skulle ske, at en hund bliver syg så isolerer vi den fra de andre hunde i pensionen.
Hvis en hund viser tegn på sygdom ved indlevering, vil den blive afvist og alle hunde bliver tjekket ifht vacciner. Hvis vaccinerne ikke er up to date ifht vores krav, så vil hunden ligeledes blive afvist.